Tilmeld dig nyhedsmail:

Få besked om nyheder på siden

Navn:

E-mail:

Tilmeld | Frameld

 

Bliv sommelier

 april d. 27, 2010
Hotel- og Restaurantskolen i København og Vinakademiet tilbyder den danske vin- og restaurantbranche en seriøs og omfattende uddannelse inden for vin og drikkevarer.

Vinakademiets Sommelieruddannelse henvender sig til alle med behov for opdateret og omfattende viden om vin og andre drikkevarer og til alle dem, der gerne vil have et eksamenspapir på deres kundskaber. Den samlede, eksamensgivende uddannelse består af to niveauer:

 


Niveau 1 (7 undervisningsdage)
• Basisviden om verdens vigtigste vinområder, druesorter, vintyper og -stilarter
• Hvordan bedømmer og beskriver man vin?
• Samspillet mellem mad og vin og de grundlæggende grundsmage
• Basisviden om de vigtigste typer spiritus og forskellige øltyper


Niveau 2 (13 undervisningsdage)
• Dybtgående undervisning i de enkelte vinlande, -områder og typer
• Detailviden om spiritustyper som f.eks. skotsk whisky og cognac
• Vinfremstilling
• Vindefekter
• Udformning af vinmenuer
• Sommelierens rolle på en restaurant


Undervisning
Undervisningen er tilrettelagt som heldagsundervisning og finder sted i Hotel- og Restaurantskolens lokaler, Vigerslev Allé 12-18, Valby (gældende fra opstart på niveau 1 d. 7. september 2010). Dagene begynder hver gang kl. 09.30 og slutter ca. kl. 17.00.


Al undervisning og kursusmateriale er på dansk.


Kursusstart
Niveau 1: 7. september 2010. Undervisning: 07.09, 14.09., 28.09., 05.10., 26.10., 02.11. og 16.11.2010.


Niveau 2: 2. marts 2010. Undervisning: 02.03., 09.03., 22.03., 23.03., 06.04., 19.04., 20.04., 03.05., 04.05., 17.05., 18.05., 26.05. og 01.06 2010.


Niveau 2: 11. januar 2011. Undervisning: 11.01., 18.01., 01.02., 08.02., 22.02., 01.03., 15.03., 22.03., 05.04., 12.04., 26.04., 03.05., 17.05 2011


Pris
Pris Niveau 1: kr. 12.550,-
Pris Niveau 2: kr. 20 000,-

Prisen omfatter al undervisning og al undervisningsmateriale. Desuden indgår morgenkaffe, frokost og alle vine som smages.


Betaling
Betalingen skal være Hotel- og Restaurantskolen i hænde senest fire uger før kursusstart. Ved afmelding senest tre uger før kursusstart debiteres 50 % af kursusafgiften. Ved afmelding senere end tre uger før kursusstart debiteres hele kursusafgiften. Tilmeldingen er først gældende ved indbetaling af kursusafgiften.
Der oprettes kun hold ved tilstrækkelig tilmeldte.


Økonomisk støtte
Virksomheder har fra 1. januar 2009 fået mulighed for at søge tilskud til ansattes selvvalgte kurser og uddannelser i de nye kompetencefonde.


Det er virksomheden, der søger om tilskuddet. Tilskuddet, der gives, er pr. 1. maj 2010 på 140,- kr. i timen og gives som løntilskud.


På niveau 1 vil det maksimale tilskud være 7 dage x 7,4 timer x 140,- kr. = 7252,-kr.
Der kan både søges om tilskud til afholdte kurser og reserveres midler til planlagte kurser. Reservationen kan ske op til tre måneder før. Reservationen skal bekræftes senest 14 dage efter slutdato. Der søges for hvert enkelt niveau, hvor der angives start- og slutdato.


Der kan søges tilskud fra den eller de kompetenceudviklingsfonde, som virksomheden indbetaler til.
Medarbejderen, der søges for, skal have været ansat i virksomheden i ni måneder.

 


Ansøgningsskema og nærmere information kan findes på uddannelsesfonde.dk. klik her



Spørgsmål om uddannelsen
For faglige spørgsmål og information om uddannelsen indhold og organisering kontakt Thomas Ilkjær: info@vinakademiet.dk eller på tlf. 29 46 74 47.



Tilmelding
For spørgsmål om tilmelding/betaling og øvrige administrative spørgsmål kontakt Camilla Eilerskov Knudsen på Hotel- og Restaurantskolen: ckn@hrs.dk eller på tlf. 33 86 22 58.


NB! Hvis din arbejdsgiver skal betale, skal tilmeldingsblanketten printes og indsendes med post med arbejdsgiverens underskrift. Du kan godt samtidig sende tilmeldingen elektronisk.


Læs mere klik her


Uddannelsen er et samarbejde mellem Hotel- og Restaurantskolen i København og Vinkällan, et svensk firma med ti års erfaring i sommelieruddannelser i Stockholm, Göteborg, Linköping og Helsingborg.

Yderligere information klik her