Interne resultater
Målet med Fødevareplatform Region Sjælland er at skabe et netværk for alle aktører i fødevarebranchen i Region Sjælland. Vi vil være samlingspunkt for alle fødevareproducenter og sammen med forsknings- og uddannelsesinstitutioner skabe basis for øget videndeling. Det kan medføre nye og bedre produkter, skabe vækst og udvikle fødevareerhvervet helt ud i landområderne.

Alle kan være med til at skabe vækst og udvikling igennem videndeling og netværksarbejde i platformen. Fødevarebranchen i Region Sjælland spænder vidt, lige fra den lille lokale gårdbutik til den store profilerede fødevareproducent. På den måde arbejder platformen for alle regionens fødevareproducerende virksomheder.
Platformen benytter sig af forskellige metoder til at opnå ovenstående mål. I menuen til venstre er det muligt at orientere sig i, hvorledes platformen håndterer følgende tiltag:
Under menuen til venstre findes menupunkter:
Statusrapport og handlingsplan – her er det muligt at se resultater fra Fødevareplatform Region Sjælland fra år 2008 og 2009 samt orientere sig i indsatsområderne for 2009 og 2010.
Producentbesøg og netværk – platformen er aktivt ude hos fødevareproducerende virksomheder med forskellige formål.
Arrangementer og netværksmøder – platformen afholder en lang række arrangementer som fyraftensmøder, workshops og konferencer. Se resultater fra platformens egne arrangementer under dette punkt.
Vidensnetværk – platformen opsøger løbende ny viden og søger at udvide netværket med nye aktører til fælles gavn. Dette gøres bl.a. gennem deltagelse i andre aktørers arrangementer og møder i Ministerier mv. både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Se også under eksterne resultater – arrangementer.
Samarbejde med andre projekter – platformen søger i høj grad at arbejde sammen med andre projekter, så netværk bliver anvendt i størst muligt omfang og videndeling mellem igangværende projekter øges.
Netværkstanken og nyhedsmail – platformen udsender jævnligt en nyhedsmail til sit netværk. Se formål og indholdsområder under dette punkt.
Undervisning - resultater, hvor Fødevareplatform Region Sjælland har deltaget i undervisningsøjemed.
Artikler – Her er det muligt at læse artikler, pressemeddelelser og aviser, som Fødevareplatform Region Sjælland har udarbejdet i samarbejde med forskellige medier.



