Bondens Marked på Gisselfeld Kloster

Kalender

S M T O T F L
1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30

Bondens Marked På Gisselfeld Kloster

30.06.2012 00:00


Bondens Marked vil fortsat have sit hovedmarked på Gisselfeld Kloster i de helt unikke og mere luksuriøse rammer. Næste marked løber af stablen den 30. juni og 1. juli fra kl. 10 – 16. Der er efterhånden stor søgning mod stadepladserne på Bondens Marked på Gisselfeld. Mere end 50 stadeholdere har allerede meldt sig til med alt hvad hjertet kan begære.
Der er rigtig meget plads på Gisselfeld Kloster, så der er hele tiden plads til flere, der har noget specielt at byde på, hvad enten det er fødevarer eller kunsthåndværk med relation til fødevarerne - og alt sammen af egen produktion og høj kvalitet.

Som noget nyt har Bondens Marked indgået et samarbejde med Børn & Dyr på Bregentved.
I forvejen er et godt samarbejde etableret mellem Bondens Marked og Visit Faxe, men nu er de tre partere om at kunne tilbyde noget helt specielt til et publikum, der interesserer sig for fødevarer, dyr, livet på landet - og alt hvad det medfører at oplysning og oplevelser for alle sanser og alle aldre.

Jette Højholdt Mikkelsen spår, at dette er den spæde start på et samarbejde, som kan blive til gavn for alle tre parter og kommunen i fremtiden. Det er hensigten, at der skal kunne tilbydes pakkeløsninger, så man med fordel vil kunne købe en samlet billet til både Børn & Dyr og Bondens Marked eventuelt krydret med en overnatning via Visit Faxe og én af de sjældne slotsrundvisninger på Gisselfeld Kloster eller mange af de andre aktiviteter Syd- og Midtsjælland kan byde på.

Man kan læse meget mere om Bondens Marked i både Kødbyen og på Gisselfeld Kloster på www.bondensmarked.dk og på Facebook. Jette Højholdt Mikkelsen hører meget gerne fra interesserede producenter på mail: bondensmarked@bondensmarked.dk eller tlf. 28 19 85 08